Menu
Der kan være mange grunde til, at afdøde ikke var medlem af folkekirken – enten fordi vedkommende ikke længere var troende, fordi vedkommende tilhørte en anden trosretning end den kristne tro eller noget helt tredje. Hvis man ikke er medlem af folkekirken, når man går bort, kan man kun blive begravet fra kirken, hvis man betaler for ’leje’ af kirken eller kapellet. Alternativt kan man blive begravet eller bisat ved en såkaldt borgerlig højtidelighed.
I virkeligheden er der ikke den helt store forskel på en kirkelig og en borgerlig højtidelighed. Den største er, at det ved en borgerlig højtidelighed kun er muligt at bruge kirken, hvis præsten siger ja, og man er villig til at betale for det. Kapellet kan bruges uden præst, men stadig mod betaling.
Mens en kirkelig ceremoni typisk indeholder fastlagte elementer, bestemmer du som pårørende helt selv, hvad den borgerlige højtidelighed skal indeholde. Med mindre altså, at afdøde har udtrykt ønsker til ceremonien, evt. i Min sidste vilje. Flere vælger sang og musik, mens andre vælger, at der skal være taler, billeder, video, digtoplæsning mv. Det er meget individuelt.
Mange vælger at afholde ceremonien i et kapel, men du kan også holde den i det lokale forsamlingshus, i haven eller ved vandet – et sted, der har haft betydning i afdødes liv. Eneste krav er, at højtideligheden ikke må forstyrre offentlig ro og orden, og så skal den være ’sømmende’. Den må med andre ord ikke være upassende.
Definitionen på en begravelse er, at kisten bliver sænket i jorden, mens definitionen på en bisættelse er, at kisten bliver brændt. Efterfølgende sænkes urnen med afdødes aske i jorden. De fleste, der ikke er medlem af folkekirken, vælger at blive kremeret, men det er også muligt at blive begravet. Også på en kirkegård. Der vil imidlertid ikke være en præst til stede, når kirken sænkes i jorden.
De efterladte kan dog i flere tilfælde finde ro og trøst i at følge de ritualer, man følger til en kirkelig begravelse – lige som en præsts tilstedeværelse kan virke som en støtte. Nogle præster siger derfor ja, af hensyn til de pårørende, til at medvirke ved en borgerlig højtidelighed. Andre siger imidlertid kategorisk nej; typisk på grund af respekt for afdødes ønske om ikke at være en del af kirken.
Selv om man ikke er medlem af folkekirken og derfor skal have en borgerlig højtidelighed, kan man godt blive begravet. Priserne og typen af sidste hvilested varierer dog. Både de danske kommunale kirkegårde og de kirkegårde, der hører under den danske folkekirke, kan modtage alle – uanset trosretning og medlemskab af folkekirken. Dermed kan man godt blive stedt til hvile på den lokale kirkegård, selv om man ikke er medlem af folkekirken. Tilhører afdøde et bestemt trossamfund, er det også værd at undersøge, om trossamfundet har sin egen begravelsesplads.
Hos Bülows Begravelsesforretning står vi altid gerne til rådighed for en snak og vejledning om dine muligheder, hvis du ønsker at arrangere en borgerlig højtidelighed for en af dine kære, der er gået bort. Ring til os – vi tager telefonen hele døgnet. Vi kan tage os af alt det praktiske omkring den borgerlige bisættelse eller begravelse; naturligvis med dig på sidelinjen, så du får det, præcis som du ønsker, og så du kan se tilbage på dagen som et lyst minde.
Danmarksgade 2
7500 Holstebro
Tlf. 72 40 13 44
Deres garanti for tryghed,
rådgivning og service.
