Hvis du har brug for hjælp til bisættelse eller begravelse i eller omkring Ringkøbing, så er Bülows Begravelsesforretning dit oplagte valg.
Begravelsesforretningen har eksisteret i mange år, og i 1993 overtog Hanne Bülow den. Siden da har forretningen været igennem et generationsskifte. Med tiden har vi udvidet og fået afdelinger i flere byer, og vi er derfor ikke bundet på geografien. Vi dækker hele Ringkøbing og omegn – og dækker også bredt i Vestjylland generelt.
I livets sværeste stunder er det vigtigt at finde et sted, hvor forståelse og medmenneskelighed hersker. Vi inviterer dig til at besøge vores begravelsesforretning i hjertet af Ringkøbing, hvor vores erfarne og omsorgsfulde bedemænd står klar til at bistå dig. Med en dyb forståelse for sorgens kompleksitet, stræber vi efter at skabe et varmt og trygt rum, hvor hvert farvel får den værdighed og respekt, det fortjener. Kom og oplev den ro og støtte, vores forretning tilbyder, og lad os sammen finde den rette afsked til din kære.
Bülows Begravelsesforretning i Ringkøbing
Som din lokale bedemand i Ringkøbing og omegn har vi dybe rødder i lokalsamfundet. Når der sker et dødsfald, hjælper vi jer som pårørende gennem en svær tid – både ved samtale og støtte og gennem praktisk hjælp. Vi arrangerer begravelse eller bisættelse i eller omkring Ringkøbing baseret på dine eller afdødes ønsker, og vi gør vores yderste for at rådgive dig bedst muligt i sorgen.
Min sidste vilje
Ved dødsfald står de efterladte af og til i en situation, hvor de ikke ved, hvordan afdøde ønskede, at den sidste rejse skulle foregå. Det kan undgås ved at udfylde Min sidste vilje på forhånd. Da man sjældent ved, hvornår livet rinder ud, er det en god idé at få det gjort. Så er der styr på det, og de efterladte pålægges ikke endnu en tung beslutning i en i forvejen svær tid.
Hjælp til alt det praktiske i forbindelse med et dødsfald
Ud over at planlægge og arrangere en bisættelse eller begravelse i Ringkøbing eller omegn, der er i afdødes ånd, bistår vi hos Bülow Begravelsesforretning med at bestille blomster til kirken samt pynt til kisten, indrykke en dødsannonce, facilitere en mindehøjtidelighed, al kontakt til det offentlige, søge begravelseshjælp mv.
Vi guider og vejleder også i forhold til kister og urner – hvilken type ønsker du, hvilken prisklasse skal det være, hvilket materiale og meget mere. Vi har f.eks. urner i hhv. ler, bambus og filt, og vores kister fås i flere forskellige stilarter. Alle vores kister er leveret af Tommerup Heilskov, et dansk firma med solide værdier – som planter et træ i de danske skove for hver kiste, de leverer.
Professionel rådgivning hos Bülows Begravelsesforretning
Hos Bülow Begravelsesforretning er du altid sikret kompetent og professionel rådgivning. Vi er et team af kvindelige bedemænd, er medlem af Danske Bedemænd og har et stort lokalkendskab – og så kan vi garantere personlighed og nærvær samt tryghed og omsorg. Det er din sikkerhed for, at begravelsen eller bisættelsen bliver både mindeværdig og smuk, og at vi gør vores bedste hver gang for at efterkomme og imødekomme eventuelle ønsker til højtideligheden fra dig eller afdøde. Uanset om du ønsker en kirkelig eller borgerlig højtidelighed, kan vi hjælpe.
Hos Bülows Begravelsesforretning tager vi altid telefonen – også om aftenen og i weekenden. Du kan altså altid få fat i os. Vi aftaler tid til en indledende samtale, hvor vi klarlægger, hvilke ønsker og behov du har for en begravelse eller bisættelse. Herefter går vi i gang – hele tiden med kontakt til dig, så vi sikrer os, at højtideligheden bliver et smukt minde, du kan tage med dig videre.
Kontakt:
Bülows Begravelsesforretning, Ringkøbing og omegn
Frejasvej 3
6950 Ringkøbing
Tlf: 97 32 13 44
Danmarksgade 2
7500 Holstebro
Tlf. 72 40 13 44
Deres garanti for tryghed,
rådgivning og service.